Du fangede mig på et forkert tidspunkt. Havde du krydset min vej for ét år siden eller om ét år, var det nok lagt ud som et passende tidspunkt. Timing er svært fordi den rigtige person kan dukke op helt uanmeldt op i ens liv, mens man lever i et helvede. Men der er nok en mening. Det bør der være. Selvom jeg ikke vil trænge mig på, ender jeg altid med at gå forgæves når den mørkeste himmel er væk. Den ene del af mig skriger og vil fortælle dig det hele, men den anden tier og vil ikke skræmme dig væk. Jeg vil have du skal blive hos mig og se sårene hele. Men det for meget at be' om. Du er speciel og unik – ligesom alle andre. Når jeg ser på ham er det som om verden om os er gået i seng og de bare er os. Når jeg nærstuderer hans mund, øjne og bølgerne fra stemmebåndet giver jeg mig hen. Jeg overgiver mig.
