Blog-arkiv

tirsdag den 11. oktober 2016

Sted

Generelt består mine uger af triste regnvejrsdage.
Solskinsdagene er fordumstid.
Mine morgener er blevet mine igen.
Fornemmelsen af, at det bliver en god dag har genfundet sin plads i solen.

Klokken seks er alt kulsort og duggen hænger, som en tung dyne over mit kvarter.
Ud ad døren jeg vælter ud med stof rullet omkring mit legeme.
Den kolde friske vind kilder min næsetip. Savsmuld og gran; skovens mystik.
Vandrer over den fodkolde asfalt, mens jeg nyder, at efteråret er kommet.

Byen er gået i hi, men langsomt titter lyset frem fra dannebrosvinduer og fra Østen.
Den kølige bløde støvregn mærker min pande.
Nattens drømme og uroligheder vaskes væk og jeg er atter klar til endnu en dag.
Jeg færdes i gaderne mens mit blik flakker og finder fodfæste i duggede ruder.

Kulden og regnen forbløffer min forundrende fantasi.
Jeg'et er nu tilstede.
Jeg er tilstede.
Jeg prøver.

Jeg rækker ud efter min Dupont lighter og tænder en cigaret, men i øjeblikket slår det mig;
Jeg ryger ikke. Smøgen jeg slukker og smutter videre.

Når jeg engang kommer hjem, er det atter mørkt.