Alt, hvad jeg har, er en flod. Floden har altid været mit hjem. Herre, tag mig væk. Vandet holder mig oppe, uden selv at forsøge. Vandet kan ikke drukne mig, jeg er allerede døende. Hjælp mig med at bygge en lille båd. En båd, der vil ride på strømmen, hvor floden er dybest og fiskene kryber. Farevandene jeg sejler i bliver dybere og strømmene hurtigere, end mit nuværende sind, men hver aften bringer en stjerne en fortælling i mit inderste hjerterum. Det er en melodi fra fordumstid. Landet jeg kendte til er en drøm. Og den linje af afstand vokser svagt. Så bred er min flod. Horisonten en splint. Kunstneren er løbet tør for maling. Hvis bare det blå hav mødte himmelen og den store gule sol førte mig hjem. Jeg er overalt nu. Vejen er et løfte til vinden af hvert åndedræt jeg ved. Vandet holdte mig oppe uden modstand. Vandet kan ikke drukne mig. Jeg er døende.
