På en fjern bakke står en kanon
Rød og rustet i morgensolen
En søjle sort som en ravn
Spejder over en eng
Hvor kroppe før er faldet
Mugner under sit tæppe, skjult
Fra bondens oksers chance
Til kampsange i ekko
Når efteråret brise blæser
En rest af en tabt bataljon
Monumentet til en krig ingen vandt
Da strategien faldt til afgang
Og kronede ingen helt
Ingen ord eller højtidelig dedikation
Markerer våbenet eller den store præcision
Observer datoen på dette sted
Døden området besjæler
Som vinterbrisen blæser
Alt helvede brød løs, da kanonen brølede
I en væg af forventning
Hvor hammere klikede og organer lænede sig
I en væg af forventning
Alt helvede brød løs, da kanonen brølede
Den uophørlige vrede
Blinde sanser til hvad der kom før
Brændingen af svovl og tåge af krydderier
Kun bitter brise blæser
Trods stødende bajonetter
Over de døde og døende
I et galningstrøg
Hver side presser fremad
Og hele tiden råbte soldaterne
Skyerne græd og hviskede bønner
Anden gang kanonen lød
