I dag har jeg nyt undertøj på.
Med det ene formål at vide, at jeg har det på.
Og under det
er jeg fuldstændig nøgen.
Og jeg har hud
kilometer efter kilometer af hud
Jeg har hud til at dække over alle mine tanker som
plastikfilm,
du kan se igennem, til de rester, der er tilbage fra i går.
Og lige meget hvad du måtte tænke,
så er min hud blød
og glat
og let at skramme.
Men det gør ikke noget, vel?
Du er ligeglad med, hvor blød min hud er.
Du vil bare høre,
hvad mine fingre laver i mørket.
Men hvad, hvis de kun åbner vinduer,
så jeg kan se lyn gennem skyerne?
Hvad hvis de ønsker sig
et klatrestiv til at klatre i
for at få luft?
