Jeg synes jeg holder i tomgang. Det er som om jeg prøver for hårdt at gøre noget, ligesom menneskefiskerne på gaden fra Amnesty. Jeg ved ikke, hvad det er jeg gør forkert. På den anden side burde jeg holde mine ting sammen med gaffatape, de siger det hjælper. Men hvorfor holde på noget, der ikke vil reddes? I går blev jeg mindet om, at der kun er to måneder tilbage af 3g. det er egentlig en lettelse. Jeg har snart overlevet de her tre år, som nok har været ret fede - udenfor skolen. Da jeg stod i S-toget sidste uge og var på vej hjem, læste jeg et citat på Instagram: "remember why you started". Ja, hvorfor startede jeg i gymnasiet? Fordi jeg bare ville videre i mit liv. Det var ikke fordi jeg længdes efter tre år, med elever af generation so me, eller lærere der tror de er Gud. Min engelsklærer er modbydelig. Alt skal gøre efter hendes hoved, og hvis du ikke starter med det første spørgsmål, smider hun dig nok ud.